Tora Frogner (f. 1991) er en fremadstormende norsk kunstner bosat i København, som arbejder med skulptur, site-specifikke installationer og mixed-media. Hun har udstillet i Europa og Nordamerika, og hendes værker er solgt til købere i Australien, Frankrig, Spanien og Norge. Derudover er hun repræsenteret hos BOON i Paris, Sirin Gallery og Audo House i København.
Tora er medredaktør af kunstbogen Offentlighedens Rum (Spaces of the Public, 2018), en samling af billeder og tekster, der reflekterer over brugen og historierne om offentlige rum med bidrag fra Mamma Andersson, Olafur Eliasson, SUPERFLEX, Tal R, Frode Grytten og 23 andre nordiske kunstnere.
Frogner arbejder med en mangfoldighed af materialer og vender ofte tilbage til enkel materialitet som papir og ler i sit arbejde. I sin praksis indfanger Tora Frogner stemninger i naturen ved hjælp af abstrakte former og ensomme positurer for at skabe et landskab af en underlig eksistens, som er ubeslutsom med hensyn til, om dens kraft er livskraft eller forfald.
Vi mødtes med Tora i hendes atelier for at tale om inspiration, eksperimentering og processen med at skabe hendes nyeste kollektion, Growth-serien.
Kan du kaste lidt lys over, hvordan du har banet vejen som kunstner og skaber?
Jeg har altid følt en stærk tiltrækning mod det æstetiske felt i bred forstand, inklusive mange forskellige former for kreativt arbejde såsom dans, teater, arkitektur og akademia.
Jeg nyder stadig at deltage i og søge inspiration i alle disse felter, men de visuelle kunstarter har altid udgjort rygraden i min praksis. En naturlig kanal, gennem hvilken jeg finder måder at bearbejde verden omkring mig på.
At skabe har altid føltes meget intuitivt for mig. Det er et middel, hvorigennem jeg kan udforske min nysgerrighed gennem leg og kreativ eksperimenteren. At skabe har hjulpet mig til at indse, at verden er et sted fyldt med muligheder og uudtalte historier — snarere end en lukket dør.
Hvordan har din baggrund i arkitektur og materialestudier været med til at forme eller inspirere dit kunstneriske output?
Min arkitekturbaggrund har haft en varig indflydelse på, hvordan jeg opfatter rum og reflekterer over dets betydning. Mine studier har trænet mit blik og udviklet mine kritiske evner. Som følge heraf ser jeg ting anderledes, på godt og ondt. Som konsekvens er jeg dybt interesseret i, hvordan vi som mennesker gør os selv i verden, lever med verden og skaber rum og objekter af de materialer, der omgiver os.
Det er svært præcist at sætte fingeren på, hvad man lærer, når man arbejder inden for et specifikt felt, men jeg tror, at både den tavse og den eksplicitte akademiske viden, jeg har tilegnet mig, har formet min praksis på mange måder. Reverse mener jeg, at min baggrund i arkitektur har været med til at forme, hvordan jeg opbygger fortællingen i et kunstværk og min generelle tilgang, når jeg arbejder med de materialer, jeg tiltrækkes af.
Hvilken form for følelse eller stemning søger du at indfange i dine værker?
I min kunst forsøger jeg at indfange naturens atmosfære som materialiserede portrætter — stillbilleder af bevægelse og tid. Mine værkers udtryk refererer til geologiske landskaber, koraller, træ eller knopper, der er ved at springe ud i blomstring.
Jeg er interesseret i at skabe artefakter ved at fremhæve abstrakte former og teksturer, som danner en forbindelse mellem naturen og opfattelsen af naturen. Ligesom naturen gør, vokser menneskekroppe, opstår og nedbrydes til sidst og overgår til noget helt andet. Tilsvarende har ting i naturen deres livscyklus, selvom denne tidslinje kan være meget hurtigere eller langsommere end menneskers.
Kan du beskrive konceptet bag Growth-serien?
I min Growth Serie arbejder jeg med begrebet vasen som en ren form. Vasen lavet af ler er et primært objekt, bygget og brugt til både opbevaring og udsmykning gennem tiderne. Jeg elsker disse gamle arketyper og traditioner, som har en slags universel følelse.
Specifikt er Growth en refleksion over materialets grænser. Skulpturerne er lavet af uglaseret stentøj, hvor pigmenterne fra leret skaber farverne og mønstrene.
Hvor hentede du inspiration fra til Growth-serien?
Spørgsmålet om inspiration er altid udfordrende, fordi svaret efter min opfattelse er ganske varieret. Jeg har ikke en specifik reference, genstand eller sted, som jeg trækker inspiration fra, og mine værker opstår ofte ud fra en samling følelser samlet fra forskellige livssituationer og oplevelser.
Jeg har en tendens til at læne mig mod kontrasten mellem det robuste og det skrøbelige, det bløde og det hårde. Desuden søger jeg at udforske idéen om, at der er et element af tid, vækst og degeneration i alt, hvad der omgiver os.
Landskaber inspirerer mig ofte, fordi disse åbne rum indeholder en blanding af mange materialer, farver og teksturer, men også narrativer og fortællinger.
Hvordan ser din arbejdsproces typisk ud?
Jeg drømmer om at have et struktureret arbejdsflow, når jeg arbejder i mit atelier, men jeg kan aldrig få det helt til at fungere i praksis. Mærkeligt nok tror jeg, at de bedste værker, jeg har produceret indtil videre, er født af et øjebliks tilfældighed. Alligevel ligger der bag disse øjeblikke mange timers arbejde, kasserede former og skitser, som jeg ikke er tilfreds med.
Min proces bag skabelsen er meget åben. Når jeg går i mit studie for at eksperimentere, prøver jeg at overgive mig til kreativitetens tvetydighed. Nogle gange tager det form af skitsering, men ofte lader jeg mine hænder lede, hvor en idé eller form gradvist bliver tydelig, efterhånden som værket udvikler sig.
Jeg afsætter også tid til hvile, går ture, læser og organiserer. Nogle af mine værker er konstrueret intuitivt og skabt som en dialog med materialet. Andre gange har mine projekter ligget i mit hoved i årevis og hvillet, indtil jeg til sidst lokker dem frem og giver dem liv.
Hvad gør minimalisme eller enkelhed tiltalende? og hvordan arbejder du med begrebet minimalisme i dit arbejde?
Jeg tror, at enkelhed appellerer til os, fordi den tillader detaljer at træde i centrum. Men enkelhed er måske mest overbevisende, når den ses i samspil med materialer af høj kvalitet og engagerende former. Uden opmærksomhed på detaljer og håndværk kan minimalistiske objekter eller interiører hurtigt blive kedelige eller fremmedgørende.
Godt design opfattes ofte som et æstetisk bombardement af farve, form og taktilitet. Jeg mener dog også, at det kan være vigtigt at lade sanserne hvile gennem en følelse af enkelhed eller minimalisme. Når det gøres korrekt, kan sparsomhed blive en slags meditation.
Hvordan forløb tidslinjen, da du skabte Growth-serien?
Hvert stykke i Growth-serien tog mellem 6 og 8 uger at skabe. Fra opbygning til udskæring og tørring kan selve skabelsen af en skulptur være en meget langsom proces. Jeg begynder altid med en idé om, hvordan det endelige stykke skal se ud — formen, farven og leret; dog er der en naturlig følelse af udvikling og flydendehed, der opstår gennem byggeprocessen. Hver skulptur er unik, og jeg ser hvert værk som et lille væsen, der vokser sammen med mig, mens jeg arbejder.
