Arthur Umanoff galvaniserede Mid-century Modern-bevægelsen med sine strømlinede genstande, som prioriterede funktion over form. Mens Audo lancerer en kollektion af hans mest ikoniske værker, genkalder hans datter Wendy sig sin fars designarv.
Selvom han forblev forholdsvis ukendt uden for designbranchen, betragtes Arthur Umanoff (1923–1985) af samlere som en fremtrædende skikkelse i Amerikas Mid-century Modern-bevægelse. Sammen med sine jævnaldrende omdefinerede han periodens traditionelle møbeldesign ved at fjerne ornamentik til fordel for funktion for at imødekomme det voksende behov for alsidige designs til hjemmet.
En kunstnerisk mand fra en lavere middelklassefamilie i New York City, meldte Umanoff sig ind i den amerikanske krigsindsats lige efter gymnasiet og uddannede sig som medic i flåden, hvor han tjenestegjorde på en flyvestation i New Jersey indtil krigens slutning i 1945. Usikker på sit kald fortsatte han med at studere design på Pratt Institute i Brooklyn, New York, før han slog sig op som designer-producent i New York City.
“I de dage var det ikke svært for en ung designer med interesse for møbler eller arkitektur at være bekendt med den europæiske designbevægelse, der ønskede at simplificere hjemmet, både indvendigt og udvendigt,” genkalder Wendy Umanoff, som har ansvaret for at bevare sin fars designarv. “Klar til at gøre oprør mod deres forældres udslidte møbler blev unge amerikanske designere stærkt påvirket af de simplere, mere organiske former fra danske mestre som Finn Juhl, Hans J. Wegner og Børge Mogensen.”
Takket være hans intelligente brug af naturlige materialer og forkærlighed for funktion fik Umanoff hurtigt opmærksomhed for sit arbejde. Selvom han ikke selv blev succesfuld som møbelbygger, tiltrak hans designs producenter, der lige var ved at lære at sælge en ny måde at tænke møbler på til en ny generation af amerikanere. Ved at bruge smedejern, messing, birke- og valnødsfinér, jutereb og rattan samt hærdet masonit og læder forbliver Umanoff’s skulpturelle, men målrettede genstande lige så relevante i møbeldesign og boligtilbehør i dag, som de var i midten af 1900-tallet.
“Brugen af materialer og proportionerne i min fars møbler i hans tidlige design skabte en harmonisk balance for moderne hjemmeliv. Hans tidlige stykker var praktiske og nyttige, mindre ornamentale,” bemærker Wendy. I alt sit arbejde forfinede Umanoff traditionen og udstrålede varme, idet han udviklede genstande perfekt indrettet til deres primære formål og både aspirerende og opnåelige.
I begyndelsen af 50'erne blev Umanoff livslange venner med andre unge kreative, inklusive Ben Siebel, som også fangede efterkrigstidens bølge i New York City og kredsede om kunstnere som Raymond Rocklin, Leo Amino og Milton Hebald, hvis berømte Zodiac-skulpturer i mere end et halvt århundrede tog imod rejsende i JFK Airports PanAm-terminal. Som en charmerende, karismatisk mand med sociale forbindelser i designverdenen og sit lokalområde var Umanoff altid villig til at hjælpe andre — især hvis det involverede problemløsning inden for design.
“[Han] var en meget hands-on designer, involveret i alle aspekter af at arbejde sig igennem designdetaljerne under fremstillingsprocessen. Det var måden, hvorpå han arbejdede sig igennem fremstillingsdetaljerne på sine møbelkollektioner sammen med producenterne, der glædede ham og drev ham til at skabe mere,” fortæller Wendy, som personligt var vidne til sin fars passion og arbejdsproces under en arbejdsrejse til Guatemala.
“Han mente, at det var i selve produktionen eller ved prototypering, at der opstod muligheder for at rette produktionsproblemer i realtid. Det stimulerede ham lige så meget som de tidlige konceptskitser af et specifikt design. Det stod klart for mig dengang, at de arbejdsmæssige relationer, min far skabte gennem sit liv, gav næring til hans kreative sind og ånd.”
