Henrik Glahn’s Desert Oud series finds presence in hand-shaped concrete.
I Henrik Glahns univers er formen en samtale frem for et koncept. Hans skulpturer modstår øjeblikkelig fortolkning. De er ikke figurative, men antyder det menneskelige. De bevæger sig ikke, men rummer rytme. Hans fire Desert Oud-stykker, skabt til MONUMENTS på Audo House, er hver lidt over 40 cm høje. Stille monumentale tilbyder de tyngde uden tunghed.
“Jeg begyndte med at mærke rummet på Audo,” siger Henrik. “Det er sådan, jeg altid begynder — forsøger at mærke, hvad der hører til.” Værkerne — Desert Oud 1–4 — er håndformet i beton, et materiale Glahn ofte vender tilbage til. “Beton har sin egen vilje,” forklarer han. “Du former det, men det gør modstand. Det giver både kontrol og tilfældighed.” De teksturerede overflader virker afdæmpede, som genstande længe udsat for tid og luft.
Selvom han er kendt for større kommissioner, giver disse mindre værker et mere intimt indblik i hans sprog. “De er skåret ud af samme logik,” siger han. “Volume, balance, spændingen mellem blødhed og vægt.” Hvert stykke vrider sig blidt opad, som vindformet sten eller glatte torsomer, men undgår direkte reference. “Abstraktion efterlader plads til fortolkning. En kurve, en fold, måden to linjer mødes på — det er nok,” tilføjer han. Navnet afspejler en dybere stemning: “Der er noget ved oud — tørt, jordnært, varmt. Disse former mindede mig om det. Næsten som om de var fundet, ikke frembragt.”
Et japansk præg summer gennem Henriks arbejde – han boede kortvarigt der som barn – ligesom skandinavisk tilbageholdenhed. Hans minimalisme er derfor instinktiv, ikke reduktiv. “Balance er det, jeg søger — i asymmetri, tomrum, stilhed. Det er dét, der skaber ro.” Han tilføjer ingen farve, fordi han vil have formen til at tale: “Du starter med ingenting, og former derefter det, der føles væsentligt.”
Selvom de ofte er tiltænkt hjem eller gallerier, håber Henrik på noget mere stille. “Jeg ønsker, at værkerne bliver ved med at udfolde sig — at blive en del af nogens hverdag og langsomt afsløre sig selv over tid.”
