Danser, der blev designer, Colin King leger med magi og betydning med Interconnect, hans dristige lysestage for Audo.
Professionelt uddannet som danser, fandt Colin King sig selv i krydsfeltet mellem en dansers rumfornemmelse og en stylists trang til at give det liv, før han bevægede sig ind i produktdesign. Baseret i Tribeca, New York City, befinder han sig i en balance mellem at være på optagelser, style og designe fra sit studie. Colin har stylet for større publikationer som Architectural Digest og T Magazine og har et bredt klientel inden for produkt- og interiørdesign. Han henter løbende inspiration i hverdagens ritualer, gestusser og uperfektheder – gjort smukke af deres stadigt udviklende tilstedeværelse i et givent rum. Vi talte med multitalentet om hans interesse for design og den årslange proces med at skabe Interconnect, Audo's seneste lysestagedesign.
Hvornår fik du først interesse for design?
“Jeg ved ikke, om der nogensinde var et fast begyndelsespunkt, men det, der har været konsekvent, er brugen af et kamera til at indfange en måde at se på. Med et kamera kræver det konstant øvelse at finde følelsen eller arrangeringen af objekter og omsætte dem til et todimensionelt billede. Dette er den endeløse øvelse, jeg er vokset af; at tage noget, du oplever, og arrangere og omarrangere det, indtil det er oversat til et billede, der binder en følelse.”
Og hvordan er du kommet til at arbejde med design?
“Teknisk set har jeg ingen formel designuddannelse. Det har blot været selvlært gennem timer på museer og gallerier og tid brugt på at bladre i bøger. Den måde, jeg nærmer mig design på, er meget løsere end branchens 'standard'. Styling og fotografi har formet min designproces, så jeg føler mig ofte som en hybridkreativ. Først og fremmest er jeg, ud over at være designer, en studerende: jo mere jeg lærer, desto mindre føler jeg, at jeg kan indkapsle mig selv i én enkelt titel.”
Hvad har formet dine designprincipper og -filosofi?
“Opvokset i landområderne i Ohio har jeg altid haft en stor kærlighed til naturen og en tæt forbindelse til den. Ud over det lærte det at være danser mig disciplin og gav mig et vokabular ud over tale; det lærte mig rumlig bevidsthed og evnen til at oversætte en sans til en anden. Jeg lærte hurtigt at opfange visuelle nuancer, fordi når du træner, forventes du at lære kombinationer næsten øjeblikkeligt.
Der er en forbindelse mellem at elske naturen og at lære at danse. Ofte befinder jeg mig et sted midt imellem de to: at fuldende en linje, en gestus, en intention eller en følelse.”
Hvem eller hvad har været mest indflydelsesrig for din kreativitet?
“Vi formes så meget af vores oplevelser og de mange mennesker, der træder ind i vores liv gennem tiden. Fra danselærere til professorer på universitetet, dem der så i mig det, jeg ikke selv kunne se. Disse personer i mit liv opmuntrede mig til at forfølge en karriere, jeg aldrig troede, jeg kunne få. Og mentorer har et helt særligt forhold til lånt selvtillid. Det er deres gave til os i de perioder, hvor vi har brug for den for at vokse.”
Hvad udgør godt design?
“Godt design opstår, når du har et rum, der bare føles, som om det ville være ufuldstændigt, hvis du flyttede eller fjernede noget. En god redigering – en kalkuleret følelse af tilbageholdenhed – viser os, hvornår en idé skal få lov til at være, som den er. [Godt design] lever også i materialekontrasterne. I blandingen af usandsynlige ledsagere og nydannede perspektiver ser man et ensemble i et nyt lys og tænker, 'det elsker jeg', selv når du var ved at lade det ligge. Jeg tror, det er dér, den bedste slags design kommer fra.”
Fortæl os, hvordan du griber dit arbejde som designer an.
“Det begynder som regel med en visuel reference – et udgangspunkt. Gennemgå arkiver med gemte billeder i en stor samling bøger. Hver gang jeg bladrer i dem med et forskelligt projekt i tankerne, ser jeg noget, jeg ikke har set før – eller jeg ser det i et nyt lys. Næste skridt er at skabe plads. Jeg forsøger ikke at overplanlægge. Der skal være rum til at bygge og lade et projekt ånde for at give plads til et overraskende møde eller en lykkelig tilfældighed. Og når det hele går op i en højere enhed, kommer der en ny følelse af selvtillid. Næste gang risiko eller tilfældighed viser sig, er det altid lidt lettere at lukke det ind.”
Hvad er din signaturdesignfilosofi?
“Naturen ydmyger mig og minder mig om at opgive perfektionen. Der er meget skønhed at finde på uventede steder. Skala minder mig også om dette. Hvis jeg kan lege med overdrivelser uden at miste funktionaliteten, ved jeg, at jeg jagter en nødvendig balance. Der findes altid en mellemvej mellem kontrol og det at give slip – og intet bør føles for moderne eller for klassisk. Vi mødes af lektioner om balance gennem livet, så det er kun naturligt at lade det påvirke enhver filosofi bag skabelsen.”
Hvad er det bedste ved dit arbejde?
“Det bedste ved ethvert job er at arbejde sammen med andre kreative. Mennesker er altid kernen i de projekter, jeg elsker mest. Men jeg kan ikke benægte, at som stylist er det altid forbløffende at være i virkelig velindrettede hjem. Og i det øjeblik, du tager et skridt tilbage og ser dit håndværk, resultatet af et team, billederne fra en shoot, er det som et bogmærke til et nyt kapitel.”
Hvilke kunstnere og designere har haft størst indflydelse på dit arbejde?
“Vilhelm Hammershøi og Johannes Vermeer har spillet en meget indflydelsesrig rolle i mit arbejde. I disse værker er der en følelse af lys og atmosfære, som føles intim, og der er noget ved det, der drager én ind – mørket i det. Jeg elsker også værker af Giorgio Morandi, Isamu Noguchi og Alexander Calder. I disse værker er der en legende brug af bevægelse og geometri, der inspirerer en følelse af balance.”
Er der andre kreative områder, der påvirker dit arbejde?
“Fotografi, kunst, film... Jeg bliver altid betaget af 'skaberne' – folk, der skaber med deres hænder. Dem, der tager det trivielle og gør det smukt. Dem, der har modet til at udtrykke sig og som er frygtløse i deres væren. Musik er også en inspirationskilde. Den kan tage dig til et andet sted og tidspunkt, eller hjælpe dig med at blive forankret i nuet.”
Hvad inspirerede dig til at skabe Interconnect?
“Som stylist elsker jeg idéen om en lysestage, men den svigtede ofte gennem kameraets linse. Jeg startede med skala og vidste, at jeg ville skabe noget med en virkelig tilstedeværelse. Noget med rummelighed, som kan stå alene eller sammen med andre objekter. At det fungerer som en skulptur, der ser godt ud med eller uden et tændt lys, var vigtigt. Jeg ville skabe noget, der kunne have et liv udover dets tilsigtede brug.”
Hvor lang tid tog det at udvikle?
“Næsten et år. Og det er en helt anden oplevelse for mig. Som stylist er en del af mit job at være beslutsom og være den, der siger, 'ja, det ser godt ud.' Det er ikke kun en del af mit arbejde, men også bogstaveligt det, folk betaler mig for. Så at opholde sig i en beslutningsproces i et år er et stort spring. Det kræver engagement og tillid til den oprindelige idé og at føre den til dørs. Men jeg mener det oprigtigt, når jeg siger, at det har været en fantastisk oplevelse. At holde disse tidlige koncepter i hånden og så se dem komme til live har været meget ydmygende og givende.”
Hvad influerede stilen?
“Geometri og dramatiske proportioner. For mig findes der fejlfri, grundlæggende principper i geometri. De former, der repræsenterer dette godt, er en sfære, en vinkel og en linje. Enkle former forstørres, og det, der opstår, er et objekt med en enkelhed, der taler meget.”
Hvilke overvejelser gjorde du dig, da du designede den?
“Formen var selvfølgelig et hovedfokus. Det var vigtigt at få proportionen mellem bunden og den slanke stamme korrekt. Vinklerne, hvor stykker mødes og derefter går fra hinanden, spiller også en stor rolle. Materialevalg var en total læringskurve og var en virkelig fantastisk oplevelse at arbejde igennem med the Audo Team. Der er fuld opmærksomhed på bæredygtighed og på ikke at skabe for meget spild ved produktionen af disse lysestager. Hvordan kan forme genbruges uden overskud. Men der er også en overvejelse om holdbarhed. Jeg havde brug for at skabe et stykke, der kunne rejse og ikke være for skrøbeligt. At have tilstrækkelig styrke til at blive brugt. At vokse og udvikle sig med tiden. Dette er et skulpturelt stykke, der har vægt og som bliver smukkere for hver ridse eller tilbageblevet voks fra et lys, der har brændt.”
Hvordan ser du det blive brugt?
“Jeg føler, det er et objekt med mange anvendelser. Uanset om som skulptur alene eller med et lys – hold det legende – det mest spændende ved at designe et produkt er at se, hvordan folk bruger det på måder, jeg aldrig kunne have forestillet mig. Jeg ser det blive brugt på gulvet, ved siden af sengen, i spisestuen, på kaminhylder, på sofabordet. Det er lidt specifikt, men at åbne en bog og placere den under, med aftnelysets skær... Der er meget magi at lege med, og jeg kan ikke vente med at se, hvordan folk forestiller sig dets plads i deres hjem. Udover det tilsigtede brug rummer Interconnect tid, natur og den måde, vi plejede at se i et lysflammes skær, i en ny betydning, hvor lys – eller endda fraværet af det – opretholdes med simpel renhed og formede møder.”
